Værdigrundlag

Redelighed & gennemsigtighed

Miljølistens politiske holdning er, at borgerne skal have en lige, retfærdig og saglig behandling af såvel det kommunale personale som det politiske system. Dette er desværre ikke den selvfølge, det kan lyde som. Det har faktisk været det afgørende kriterium for os i mange beslutninger – langt mere vigtigt end andre politiske nuancer mellem partierne.

Kommunens størrelse er en fordel, især i demokratisk henseende. Men det nære samfund har den ulempe, at både politikere og ansatte kan fristes til at imødekomme krav og ønsker – simpelthen for ikke at blive upopulære. Det betyder, at der er risiko for, at penge, service og bevillinger ikke i samme grad vil være til rådighed for borgere, der har mindre styrke og dårligere forbindelser til politikere og ansatte!

Ansvarlig politik kan indebære “upopulære” beslutninger. Ansvarligt arbejde af embedsmænd i et lille samfund kræver, at de er professionelle, og at ledelse og politikere respekterer og bakker op om det kvalificerede, faglige arbejde.

Vi går ind for at prioritere ansættelsen af kvalificeret og tilstrækkelig arbejdskraft højt. Vi mener, det er meget dyrt i både penge og andre omkostninger, når kommunen handler uden tilstrækkelig faglig kompetence.

Der er også særlige krav til medarbejdernes kompetence:

  • Både ledelse og medarbejdere skal være ekstra dygtige med hensyn til måden, hvorpå en sag skal undersøges og behandles. De skal være særlig dygtige til at adskille formodninger og egne politiske holdninger fra faglig viden.
  • De skal være særlig dygtige til at erkende egne faglige begrænsninger og indhente kvalificeret hjælp.
  • De skal kunne adskille arbejdsliv fra privatliv, selv om det omfatter de samme personer.
  • Og de skal kunne skelne mellem serviceopgaver og myndighedsopgaver.

På disse områder er kravene til hver enkelt medarbejder større i den lille kommune. Hvis de opfyldes, kan man til gengæld sagtens indhente specialiseret viden udefra, og så er det ideelt med det nære samfunds gode kendskab til forholdene og til hinanden.

Fanø som selvstændig kommune

Fanø valgte i april 2005 fremtidig status som selvstændig kommune med forpligtende samarbejde med den kommende Esbjerg Kommune. Miljølisten var blandt de ivrige forkæmpere for selvstændigheden, og det har vi ikke fortrudt.

Men det betyder naturligvis, at vi har stillet op til mange udfordringer. Helt åbenlyst har den samlede lovgivning taget sigte på vilkårene for kommuner på langt over 30.000 indbyggere.

Skræmmekampagnen forud for folkeafstemningen fokuserede især på, at Fanø var for lille til at kunne klare sig økonomisk. På forhånd var det ikke vores egentlige bekymring, og det har da også vist sig, at Fanø klarer sig pænt sammenlignet med det store flertal af landets langt større kommuner og stadig gør det.

Vores akilleshæl er derimod den begrænsede faglighed i en lille organisation. Generelt er der dermed en risiko for, at manglende viden bliver erstattet af tro og meninger og usaglige hensyn. Vi arbejdede for en anden ledelsesorganisation, som kunne formindske risikoen. Desværre tabte vi den sag. Det har medført, at vi i mange år har haft en rekorddyrt aflønnet øverste chefgruppe, men som endeligt i byrådsperioden 2013-2017 er blevet minimeret væsentligt efter vores ønske.

Desuden har det haft alvorlige konsekvenser, som efterhånden har vist sig. Byrådsflertallet har ignoreret risikoen ved manglende kompetence på rådhuset og tilsyneladende troet, at fremmede aktører ville kompensere for kommunens mangler på de pågældende aktørers egen regning. Og at køb af den fremmede tjeneste indebar, at man samtidig havde købt sig til, at loyaliteten over for Fanø Kommune ville blive sat over loyaliteten over for vedkommendes egen virksomhed.

Fanø skal selvfølgelig selv besidde den faglige kompetence til at kunne benytte sig af udefrakommende specialisters ydelser.

Forpligtelsen til at købe en række specialydelser  af Esbjerg ser vi overvejende som en fordel, som sikrer kvaliteten af service til borgerne. Også på andre områder, hvor vi ikke er forpligtet, vil vi gerne samarbejde med Esbjerg eller købe færdige ydelser. Også før kommunalreformen havde vi et udmærket frivilligt samarbejde med Esbjerg på flere områder.

Et styrket samarbejde med Esbjerg Kommune oa. vil fremover blive relevant på de svære områder som klima og energi samt grøn omstilling, herunder en sikring af digerne på Fanø.

Valget af selvstændighed betyder ikke, at Fanø vil eller kan være sig selv nok. Men det betyder, at de beslutninger, som lovgivningen overlader til de lokale borgere – de beslutninger træffes fortsat af beboerne på Fanø og deres valgte byråd.

Indflydelse & samarbejde i byrådet

For lister med få repræsentanter gælder, at indflydelse som regel forudsætter samarbejde med andre lister – ellers kan synspunktet jo ikke få det nødvendige flertal til at blive vedtaget! – og det kan derfor være vanskeligt at dokumentere sin egen eksistensberettigelse, hvis man er mere interesseret i sagernes udfald end i at profilere listen. Det er vores arbejdsform og vores politiske holdning, at vi deltager i politik for at påvirke afgørelser i sager af betydning for borgerne på Fanø – ikke for at reklamere for os selv. Det betragter nogle som en svaghed, åbenbart ud fra en anden politisk holdning end vores.

Uenigheder skal ikke dækkes til, og forskellighederne skal heller ikke demonstrativt forstørres eller forenkles. Vi kan godt samarbejde med folk, vi er uenige med. Det vil vi godt hævde som en kvalitet – når andre finder det svært at samarbejde med dem, de er enige med.

 

Byrådsperioden 2009-2012 var det nødvendigt for Miljølisten, at indtage en særdeles kritisk holdning med mange protester under byrådsmøderne. Årsagen var, at et byrådsflertal i denne periode tilsidesatte den demokratiske åbenhed og overholdelse af alment gældende regler for offentlig forvaltning.

Heldigvis har det været helt anderledes i byrådsperioden 2013-2017 grundet en ny sammensætningen af partier og lister og en ny topledelse/direktion i kommunen. Et meget bedre samarbejde og en bedre ånd.

 

 

Oplysning til borgerne

Der er et klart behov for oplysning til borgerne om kommunens drift. Mange politiske beslutninger er (for “normal tankegang” ubegribelig) lang tid undervejs. Og efter, at beslutningerne er truffet, kan der igen gå ufattelig lang tid med at føre dem ud i livet. Det er derfor ikke så mærkeligt, at engagerede borgere, der prøver at følge med, kan være forvirrede over usynligheden i øens konkrete verden: Blev det ikke vedtaget? Eller var det kun noget, der blev snakket om? Sådan har byrådspolitikerne også tit oplevet det!

Der er behov for en kommunal orientering om, på hvilket stadium i beslutnings- og udførelsesfaserne sager af almen interesse befinder sig. Det kan spare både borgerne og rådhuset for overflødige forespørgsler. Og også for megen utilfredshed.

Det er Miljølistens politik, at der skal være gennemskuelighed i det offentlige, og at borgerne skal inddrages. Vi vil arbejde på forbedringer igen i den kommende byrådsperiode.

Indflydelse til borgerne

Det er en kendsgerning, at Fanø har en engageret og velorienteret befolkning. Det har kommunen gennem årene på forskellig vis forsøgt at leve op til og at drage fordel af.

I byrådsperioden 2009-2012 gennemførte Byrådets flertal en hidtil uset lukkethed. Samtidigt lyttede man mindre grad end vanligt til borgerne. Man gennemførte dyre projekter uden hensyn til befolkningens ønsker, og man nyttiggjorde ikke befolkningens konkrete viden, hvilket gav unødvendig dyre og dårlige løsninger. Det formelle og det økonomiske er politikernes ansvar, og de kan ikke bare følge borgernes ønsker – men der må ikke være tvivl om, at politikerne repræsenterer borgerne, når de træffer deres valg.

Byrådsperioden 2013-2017 har været helt anderledes åbent politisk og ledelsesmæssigt byrådsmedlemmerne imellem. Dette skal forsættes og gerne udbygges i 2018-2021 i forhold til en bedre borgerinddragelse.

Samarbejde med omverdenen

Fanø er ikke sig selv nok. Det har vi aldrig været. Selvstændigheden som kommune handler om, at vi vil styre de nære opgaver, som styres bedst på tæt hold og med udgangspunkt i Fanøs konkrete (på godt og ondt!) forudsætninger. Fanøs borgere har VALGT at bo på Fanø.

Fanø har “forpligtende samarbejde” med Esbjerg kommune på en række lovbestemte områder. På andre områder har vi også tidligere haft et godt samarbejde med Esbjerg. Mange opgaver bliver løst i samarbejde mellem flere kommuner (opgaver, som også halvstore kommuner er for små til alene at løse økonomisk hensigtsmæssigt eller sagligt kvalificeret).

Vi lægger vægt på samarbejdet rundt om Nordsøen i Kommunernes Internationale Miljø Organisation (KIMO), der bl.a. har været forkæmper for forebyggelse af forurening fra skibsulykker og  uansvarlig håndtering af affald.

Fanø er en del af Nationalpark Vadehavet, og vores omgivelser er blevet udnævnt til Verdensarv af Unesco. Nationalparken og de fire vadehavskommuner har etableret et samarbejde, som ikke mindst Fanø kan drage nytte af. Vadehavskommunerne samarbejder også på det kulturelle område.

Vi ønsker gerne både nationalt og internationalt samarbejde. Især levende, organisk samarbejde, som gror af borgernes initiativ og engagement.

Forholdet mellem kommunen og borgerne – og forholdet mellem borgerne

Fanø kommune har gennemgående et højt serviceniveau og tilsvarende stor borgertilfredshed.

Det, vi er glade for at forbinde med Fanø, er: Det tætte, lokale samfund, hvor vi kender hinanden tilstrækkeligt til, at vi varmer os ved en oprigtig interesse for hinanden. Det er et menneskeligt miljø, hvor det er godt at leve. Vi knytter vores identitet til Fanø, og når vi mødes uden for øen, mærkes det i fine antydninger, at vi har noget fælles. Også med dem, vi egentlig ikke kender. Den kultur giver anledning til hjælpsomhed og tilfredshed.

Der findes dog samtidig en anden kultur, som Fanø også må vedkende sig: Den er kendetegnet af kritik og mistænksomhed over for ”de andres” motiver, udygtighed osv. Ligesom i den store verden er denne opdeling i “os” og “dem” destruktiv. Den skader forholdet mellem os, den påvirker vores opførsel til det værre, og den medfører ringere arbejde og serviceydelser.

Vi indgår alle sammen i begge kulturer. Og et byråd kan ikke “bestemme”, at nu er den ene påbudt og den anden forbudt.

Men Miljølisten tror på, at kommunalpolitikere alligevel ad mange forskellige veje og med mange forskellige midler kan fremme den første og begrænse den anden. (Eller omvendt, men det er altså ikke det, vores politik går ud på!)

En af vejene er at gøre det tilladt at tale åbent om forhold, der kan forbedres. Det må ikke være “politisk ukorrekt” at fremføre faktiske forhold, selv om de er problematiske. Tilsvarende må der tales åbent om, hvad der kan gøres ved det. (NB! Åbenhed inden for den kreds, som den pågældende problemstilling tilsiger.) Begrænsninger og dilemmaer må frem i lyset, så man kan finde den mindst ringe løsning.

På denne måde mindskes behovet for syndebukke og for at skabe fjendebilleder. Diskussionen kan i stedet koncentreres om at finde løsninger eller forebygge problemer, og den opgave vil ofte være et fælles anliggende.