Om Miljøforeningen

Miljølisten på Fanø er en tværpolitisk liste. Vi lægger vægt på, at den tværpolitiske baggrund er naturlig og hensigtsmæssig i kommunalpolitik, ikke mindst i en lille kommune. Vi er uafhængige af landspolitiske, taktiske hensyn, der kan være uvedkommende i byrådsarbejdet på Fanø.

Miljølisten er dannet i 1978 med baggrund i Fanø Miljøforening og har siden været repræsenteret med ét til tre medlemmer i Fanø Byråd med undtagelse af en frivillig pause 1994-97.

Et politisk program ændrer sig efter, hvilke spørgsmål der aktuelt er til behandling. I vores allerførste periode var cykelstien mellem Nordby og Sønderho et vigtigt mål, og i slutningen af 80’erne handlede det blandt andet om oprettelse af daginstitutioner, så der kunne blive pasningsgaranti for alle børn.

Men Miljølisten har aldrig som mange lokallister haft enkeltsager som eksistensberettigelse. Selv om vi ikke bekender os til en partimæssig ideologi, har vi nogle grundlæggende holdninger.

Arbejdsform

Byrådsarbejdet er  tidskrævende, og man må have sit almindelige arbejde ved siden af. Til gengæld har Miljøforeningen en tradition for, at medlemmer, der ønsker det, deltager aktivt og har indflydelse på det politiske arbejde.

Alt efter medlemmernes overskud til at deltage har det altid kendetegnet Miljølisten, at repræsentanterne har fået hjælp og sparring fra interesserede medlemmer. Det gælder selvfølgelig med hensyn til de politiske overvejelser og beslutninger, men vi har også haft gavn af medlemmernes samlede, forskellige faglige kvalifikationer i forberedelsen til de politiske sager. Det er ikke byrådsmedlemmerne, der skal have faglig forstand på sagerne – det er embedsmændenes bord. Men alligevel rummer de konkrete sager ofte uafklarede spørgsmål, hvor medlemmernes brede faglige kundskaber er til stor nytte. Det er en forudsætning for at kunne se de politiske valgmuligheder, at man først kan få afklaret reelle vidensspørgsmål. Det er ikke hensigtsmæssigt at stemme om kendsgerninger!

Denne arbejdsform har altid været Miljøforeningens styrke – kombineret med, at vi faktisk har arbejdet seriøst med de politiske sager.

Nytter det noget?

Miljølisten har præget lokalpolitikken siden sin fremkomst – ja, faktisk før, fordi mange af de mennesker, der var med til at grundlægge Miljøforeningen, forud havde arbejdet med en del af foreningens hjertesager uden for det etablerede, politiske system.

Sådan arbejder foreningen også fortsat, og vores energiske medlemmer har deltaget i at opbygge og vedligeholde mange nye tiltag – selvfølgelig så ikke længere i Miljøforeningens navn, men f.eks. ved at indgå i de pågældende bestyrelsers arbejde.Miljøforeningen og -listen kan således ikke tage æren for disse initiativer og foranstaltninger. Men vi ved, at vi dels byrådspolitisk, dels ved vores måde at arbejde på, har været medvirkende til, at ønskerne er blevet realiseret.For sager i byrådet gælder det også, at vi kun får noget gennemført, når flere andre vil stemme lige som os.Hvad er det så, der gør, at vi alligevel har en indflydelse, der kan få os til at arbejde videre under til tider ret vanskelige betingelser?

 

Vi har erfaring for, at det nytter:

  • at have en holdning og mening om sagen, som kan have gennemslagskraft, fordi holdningen er ægte
  • at være forberedt
  • at være kritisk på saglig baggrund, men først og fremmest kritisk inden for rådhusets mødelokaler – idet formålet jo er at påvirke sager og sagsbehandling!
  • at være udholdende, tålmodig, blive ved med at arbejde for sagerne, selv når det virker udsigtsløst
  • at respektere andres engagement og politiske holdning som grundlag for at indgå kompromis eller samarbejde
  • at være til at stole på, når andre indgår aftaler med os
  • at være der! – idet allerede den potentielle konkurrence fra os i sig selv får andre lister til at indrette deres programmer og politik med hensyntagen til vores holdninger og mærkesager. Det ses f.eks. i udviklingen over tid af de forskellige partiers programsatte opfattelse af miljø og turisme.